Tildel administratorroller eller rollen som betroet medarbejder

Du som organisationsadministrator kan her finde en vejledning til, hvordan du tildeler administratorroller eller rollen som betroet medarbejder til brugere i MitID Erhverv.

Denne side er relevant for:

  • Organisationsadministratorer, der skal tildele roller til deres brugere i MitID Erhverv.

Roller i MitID Erhverv

Der er 5 forskellige roller i MitID Erhverv:

  • Bruger
  • Organisationsadministrator
  • Brugeradministrator
  • Rettighedsadministrator
  • Betroede medarbejdere (kun i kommuner, der er registreret som betroet organisation i MitID Erhverv).

Hvis en bruger i din organisation skal have en anden rolle end bruger, skal en organisationsadministrator tildele rollen i MitID Erhverv.

Der er ikke begrænsninger på, hvor mange brugere i din organisation, der kan have administratorroller/rollen som betroet medarbejder. En bruger kan derfor have flere roller.

Bemærk, at brugere, der skal have rollen som en af de 3 administratorer ovenfor, ikke må være anonyme.

Du kan finde information om, hvilke roller, der giver hvilket ansvar og opgaver i MitID Erhverv, her:

Roller i MitID Erhverv

Tildel en rolle

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Du trykker på den bruger, som du vil tildele en eller flere roller. Brugerens brugerprofil bliver synlig.

Du finder menuen ”Roller”.

Du kan sætte flueben på en af de følgende 4 roller:

  • Organisationsadministrator
  • Brugeradministrator
  • Rettighedsadministrator
  • Betroet medarbejder (denne mulighed er kun synlig, når din organisation er registreret som betroet organisation i MitID Erhverv)

Når du har sat flueben, kommer der en advarsel om rolletildeling.

En bruger kan have flere roller. Hvis du skal tildele flere roller, skal du gentage trin 5-7.

”OK”-knappen ligger i bunden af advarslen om rolletildeling.

Du kommer tilbage til menuen ”Roller”, og bekræftelsen på rolletildeling er vist.

Godkend eller afvis anmodning fra bruger om at blive brugeradministrator

Notifikationer finder du ved siden af dit navn i toppen af siden. Har du valgt at modtage notifikationer per e-mail, får du også notifikation her.

Klik på notifikationen. Anmodningens oplysninger bliver vist.

Tryk på de 3 prikker ved siden af anmodningen og tryk på ”Håndtér opgave”.

Her kan du finde alle informationer om brugeren. Find menuen ”Roller” og fold den ud.

Du kan tildele rollen som brugeradministrator ved at sætte kryds ud fra ”Brugeradministrator”. Du kan også vælge at tildele rollerne ”Rettighedsadministrator” og ”Organisationsadministrator”.

Tryk på ”Ok”.

Beskeden ”Administratorroller opdateret” bliver vist. Brugeren vil modtage en e-mail om deres nye rolle.

Andre relevante emner