Tildel eller slet rettigheder

Hvis brugere i din organisation har brug for adgang til selvbetjeninger, skal du som rettighedsadministrator give dem rettigheder i MitID Erhverv. Du kan som rettighedsadministrator eller brugeradministrator finde vejledninger til, hvordan du tildeler eller sletter rettigheder.

Denne side er relevant for:

  • Rettighedsadministrator (eller brugeradministrator).

Rettighedsadministrator kan:

  • tildele rettigheder til en bruger
  • slette rettighed fra en bruger
  • godkende og afvise anmodning om rettigheder fra en bruger
  • administrere rettigheder til segldannelse for brugere.

En brugeradministrator kan også:

  • tildele rettigheder til en bruger
  • slette rettigheder fra en bruger.

En brugeradministrator kan ikke godkende eller afvise anmodning om rettigheder fra bruger.

En rettighed kan være en adgang eller ret til at udføre en bestemt opgave i en selvbetjening, fx indberette barsel eller refusion.

Hvis din organisation har brugergrupper, kan du tildele eller fjerne rettigheder fra en gruppe af brugere på samme tid i stedet for at tildele eller fjerne rettigheder hos hver enkelt bruger.

Du kan finde vejledning til, hvordan du tilføjer eller fjerner brugere fra brugergrupper her:

Tilføj eller slet brugere i en brugergruppe

Tildel rettigheder til en bruger

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Du trykker på den bruger, som du gerne til tilføje rettigheder til. Brugerens brugerprofil bliver synlig.
Du trykker på menuen ”Rettigheder”, som ligger under ”Brugerinformation”.

Tryk på ”Tildel rettigheder”-knappen.  Vinduet ”Tildel rettigheder” kommer frem.

Du kan finde rettigheder, som du vil tildele, ved at:

  • skrive søgeord i søgefeltet
  • folde rettighedskategorier ud.

Du kan vælge rettigheder ved at sætte flueben i boksen ved siden af rettighedsnavnene.

Du trykker på ”Tildel rettigheder”-knappen, som ligger i bunden.

Du kommer tilbage til menuen ”Rettigheder” og bekræftelsen på, at rettigheder er tilføjet, vises.

Du kan også finde de rettigheder, som du netop har tilføjet, i listen over rettigheder.

Slet rettighed fra en bruger

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Du trykker på den bruger, som du vil slette rettigheder fra. Brugerens brugerprofil bliver synlig.

Du trykker på menuen ”Rettigheder”, som ligger under ”Brugerinformation”. Menuen ”Rettigheder” bliver foldet ud.

Du trykker på ”Slet rettighed”-ikonet, som ligner en skraldspand. Den ligger ved siden af den rettighed, du ønsker at slette.

Vinduet ”Vil du slette rettigheden?” kommer frem.

Du trykker på ”Slet rettighed”-knappen, som ligger i bunden af vinduet.

Du kommer tilbage til menuen ”Rettigheder”. Bekræftelse på, at rettigheden er slettet, bliver vist.

Godkend eller afvis anmodning om rettigheder fra en bruger

Du kan finde anmodninger om rettigheder 3 steder:

  • Under menuen ”Forespørgsler”.
  • I notifikationer i MitID Erhverv, som ligger øverst, ved siden af dit navn.
  • En e-mailnotifikation, hvis du har valgt at modtage notifikationer fra MitID Erhverv per e-mail.

Under menuen ”Forespørgsler” trykker du på de 3 prikker efter den anmodning, som du vil håndtere, og vælger ”Håndtér”. Hvis du allerede ved, at du skal afvise anmodningen, kan du vælge ”Afvis” her.

I notifikationer i MitID Erhverv trykker du på ”Håndtér opgave”-ikonet ved den anmodning, som du vil håndtere.

Hvis du har valgt at modtage notifikationer fra MitID Erhverv per e-mail, modtager du en e-mail. I e-mailen finder du et link, du skal trykke på.

Vinduet ”Brugerforespørgsel” åbner.

Du trykker på menupunktet ”Rettigheder”, hvor du kan se information om, hvilke rettigheder brugeren har anmodet om.

Hvis anmodningen mangler rettigheder, skal du trykke på knappen ”Tilføj rettigheder”.

Hvis rettighederne er korrekte, men du ønsker at sætte en tidsbegrænsning på, hvor længe brugeren skal have rettighederne, skal du trykke på ”Altid” under perioden for at udfylde start- og slutdato. Anmodninger har som udgangspunkt ingen tidsbegrænsning, hvorfor perioden som standard er sat til ”Altid”.

Hvis der er rettigheder, som brugeren ikke skal have, skal du trykke på "Slet rettighed"-ikonet til højre for rettighedsnavnet.

  • Information: Her kan du se dato for oprettelse af anmodningen samt brugerens navn.
  • Rettigheder: Her kan du se hvilke rettigheder brugeren har anmodet om samt tilføje eller fjerne rettigheder.
  • Begrænsninger: Her kan du tilføje begrænsninger til rettigheden i form af enten SE- eller P-nummer.

Tryk på ”Afvis”, ”Tildel” eller ”Fortryd”.

Under menupunktet ”Begrænsninger” kan du vælge enten et SE- eller P-nummer i organisationen, så brugeren kun kan agere på vegne af det valgte SE- eller P-nummer i organisationen.

Hvis du ikke vælger en begrænsning, får brugeren ret til at agere på vegne af hele organisationen.

Når du har gennemgået trin 3 og 4, kan du trykke ”Tildel” og ”Afvis” nederst i vinduet.

Du kommer tilbage til siden ”Forespørgsler”, og beskeden om, at forespørgslen er godkendt eller afvist, vises.

Brugeren vil ikke automatisk modtage en besked om, at anmodningen er blevet godkendt eller afvist. Du skal derfor selv kontakte brugeren.

Administrér rettigheder til segldannelse for brugere

Segl for organisationer fungerer på samme måde som digital signering foretaget af fysiske personer. Ved at tillade segldannelse kan MitID Erhverv brugere i jeres organisation underskrive på organisationens vegne, uden at brugerens navn vises.

Bemærk, at segldannelse ikke må forveksles med signering som privatperson eller erhvervsbruger.

Som rettighedsadministrator har du mulighed for at se brugerens rettigheder til at danne segl. Brugeren kan kun danne sejl, hvis:

  • organisationsadministratoren har tilladt, at MitID Erhverv brugere i organisationen kan danne segl
  • brugeradministrator har tilladt, at brugeren kan danne segl.

Hvis organisationsadministratoren ikke har tilladt, at MitID Erhverv brugere i organisationen kan danne sejl, vil feltet ”Underskrift” ikke fremgå af brugerprofilen. I så fald skal du kontakte organisationsadministratoren i din organisation.

Sådan finder du ”Brugere”: Menu > Brugere.

Du trykker på den bruger, som du vil ændre rettigheder for. Brugerens brugerprofil bliver synlig.

Du trykker på menupunktet ”Underskrift”.

Du kan sætte eller fjerne flueben i boksen ”Bruger kan underskrive for organisationen”.

Så kommer beskeden om bekræftelse på ændringen i rettigheden om segldannelse frem.