Administratorer er ikke længere ansat i organisationen

Læs, hvad din organisation skal gøre, hvis en administrator ikke længere er ansat i organisationen. Det gælder også, når en administrator er på barsel eller orlov.

Denne side er relevant for:

Alle i organisationer, der er tilsluttet MitID Erhverv.

Du har opdaget, at din administrator ikke længere er ansat. Følgende gælder også, når administratoren er på barsel eller orlov.

Hvad gør jeg, hvis bruger- eller rettighedsadministrator ikke længere er ansat i organisationen?

En organisationsadministrator skal udpege en ny medarbejder til at være bruger- eller rettighedsadministrator, hvis:

  • organisationen kun havde én bruger- eller rettighedsadministrator
  • administratoren ikke længere er i organisation.

Hvis du ikke ved, hvem der er organisationsadministrator i din organisation, så kontakt MitID Erhverv support og få navn på organisationsadministratoren oplyst.

Vi anbefaler, at en organisation har flere organisationsadministratorer, så din organisation undgår at blive lukket ude af MitID Erhverv, hvis en organisationsadministrator stopper eller er på orlov eller barsel. Hvis du selv er en organisationsadministrator, kan du få vejledning om, hvordan du kan udpege en ny administrator:

Tildel administratorroller eller rollen som betroet medarbejder

Hvad gør jeg, hvis organisationsadministratoren ikke længere er ansat i organisationen?

Hvis organisationsadministratoren ikke længere er ansat i organisationen, skal du først og fremmest tjekke, om der er flere organisationsadministratorer i organisationen. Kontakt evt. MitID Erhverv Support, hvis du ikke ved, hvem i din organisation der har rollen som organisationsadministrator

MitID Erhverv Support

Hvis ingen af jeres nuværende ansatte er organisationsadministrator, bliver din organisations ledelsesrepræsentant nødt til at starte tilslutning til MitID Erhverv på ny. Under tilslutningen har ledelsesrepræsentanten mulighed for at udpege en organisationsadministrator.

Ledelsesrepræsentanten i organisationen er typisk en direktør, bestyrelsesmedlem eller foreningsrepræsentant. Find ud af, hvem der er ledelsesrepræsentant i din organisation, her:

Dokumentation for ledelsesrepræsentantens rolle i organisation ved tilslutning til MitID Erhverv

Du kan få mere detaljeret vejledning om, hvem i din organisation, der kan starte tilslutning til MitID Erhverv og hvordan, ved at vælge en af de 4 forskellige organisationstyper:

Enkeltmandsvirksomheder

ApS, A/S, kommanditselskab og andelsskab og andre selskaber

Foreninger/frivillige foreninger

Andre typer organisationer

Start tilslutning på ny

MitID Erhverv: Start tilslutning