Få vejledning til, hvordan du aktiverer dig som bruger i MitID Erhverv, når du har modtaget en aktiveringsmail fra MitID Erhverv.
Denne side er relevant for:
Brugere. Brugere i MitID Erhverv betyder personer, som er aktiveret som bruger i MitID Erhverv uden at have nogen særlige roller.
De særlige roller kan være:
Denne side er også relevant for brugeradministratorer, som skal give brugere i organisationen vejledning i, hvordan de skal aktivere sig som brugere i MitID Erhverv.
Du skal aktivere dig som bruger i MitID Erhverv, når du har modtaget en aktiveringsmail fra MitID Erhverv. Hvis du ikke er aktiveret som bruger, kan du ikke agere digitalt på vegne af din organisation eller tilgå MitID Erhverv som bruger.
Hvis du ved, at din brugeradministrator har bestilt en MitID kodeviser, kodeoplæser eller chip til dig, skal du vente med at aktivere dig, indtil du har modtaget identifikationsmidlet. Med identifikationsmidlet får du også en vejledning til aktivering.
Når brugeradministratoren opretter dig som bruger i MitID Erhverv, får du en e-mail med link til aktivering.
Aktiveringslinket er gyldigt i 30 dage. Hvis du ikke har nået at aktivere dig som bruger i MitID inden for 30 dage, skal du kontakte brugeradministrator. Brugeradministratoren kan sende e-mailen igen.
Hvis du ikke ved, hvem brugeradministrator i din organisation er, kan du få navnet på brugeradministratoren oplyst af MitID Erhverv Support.
Du skal tage stilling til, om du ønsker at bruge dit private MitID eller et særskilt MitID, når du agerer på vegne af din organisation:
Bemærk, at du i nogle tilfælde ikke får præsenteret begge muligheder ovenfor, når du aktiverer dig. Dette skyldes, at din organisation i så fald kun tillader en af mulighederne.
Du skal vælge, om du vil bruge MitID app, kodeviser, kodeoplæser eller chip som identifikationsmiddel.
Et identifikationsmiddel er med til at bekræfte medarbejderens identitet ved login eller underskrift.
Hvis du har valgt privat MitID under ”2. Privat MitID eller et særskilt MitID” ovenfor, bruger du det identifikationsmiddel, som du fx bruger til at logge ind på din egen netbank med. Det kan være:
Hvis du har valgt et særskilt MitID, kan du vælge at bruge ét af følgende 5 identifikationsmidler:
Hvis man vælger privat MitID app for et særskilt MitID, kan du ikke længere godkende login med biometri, fx fingeraftryk, ansigtsgenkendelse.
Det kan være, at du ikke får alle muligheder præsenteret under aktivering. Det kan skyldes, at din:
Hvis du er oprettet som bruger med et særskilt MitID i din organisation, kan du anvende det samme særskilte MitID i en anden organisation. Det kræver blot, at alle organisationerne, som du vil bruge dit særskilte MitID for, giver samtykke til denne mulighed. I så fald kan du vælge det.
Dette trin er kun relevant for dig, der har valgt et særskilt MitID, når du agerer digitalt på vegne af din organisation.
Hvis du har valgt MitID app i en anden telefon end din privattelefon, fx arbejdstelefon, kan du downloade MitID app fra Apple App Store eller Google Play, inden du starter aktiveringen.
Hvis du eller din brugeradministrator har valgt MitID kodeviser, kodeoplæser eller chip for dit særskilte MitID, skal du vente med at starte aktiveringen, indtil du har modtaget identifikationsmidlet.
Du skal have følgende 3 ting klar, inden du starter aktiveringen:
Når brugeradministratoren opretter dig som bruger i MitID Erhverv, får du en aktiveringsmail via e-mail.
Aktiveringsmailen indeholder et link, som du skal trykke på, for at starte aktiveringen. Linket fører dig videre til en aktiveringside, hvor du kan se, hvilken organisation der har oprettet dig som bruger i MitID Erhverv.
Tryk på ”Start aktivering”-knappen på den side, som linket i aktiveringsmailen har ført dig til.
Du logger ind med dit private MitID, som du fx bruger til at logge ind på din egen netbank. Det skal du gøre, fordi du skal bekræfte din identitet over for organisationen.
Bemærk, at dine personlige oplysninger og data ikke deles med organisationen, da dit private MitID kun bruges til at bekræfte, at du faktisk er den person, som du udgiver dig for at være.
Du bliver spurgt, om du ønsker eller ønsker ikke at bruge dit private MitID eller et særskilt MitID, når du agerer digitalt på vegne af din organisation.
Vælg ”Ja, jeg ønsker at bruge mit private MitID”.
Det kan være, at du kun får muligheden for at vælge privat MitID, hvis din organisation kun tillader brugerne at anvende privat MitID.
Kun relevant, hvis du har fået en aktiveringskode fra din brugeradministrator.
Du skal indtaste en aktiveringskode, hvis din brugeradministrator har oprettet dig med din fødselsdato, og ikke med dit CPR-nummer.
Hvis du bliver bedt om at indtaste en aktiveringskode, men ikke har modtaget en, skal du kontakte din brugeradministrator. Du kan finde information om brugeradministratoren i aktiveringsmailen.
Når du har indtastet aktiveringskoden, trykker du på ”Næste”-knappen.
Tryk på ”Afslut aktivering”-knappen. Du modtager en kvittering per e-mail om, at du har aktiveret dig som bruger i MitID Erhverv.
Du skal have følgende 3 ting klar, inden du starter aktiveringen:
Hvis du skal aktivere MitID kodeviser, kodeoplæser eller chip, skal du følge den vejledning, som du har modtaget sammen med kodeviseren, kodeoplæseren eller chippen.
Når brugeradministratoren opretter dig som bruger i MitID Erhverv, får du en aktiveringsmail via e-mail.
Aktiveringsmailen indeholder et link, som du skal trykke på for at starte aktiveringen. Linket fører dig videre til en aktiveringside, hvor du kan se, hvilken organisation, der har oprettet dig som bruger i MitID Erhverv.
Tryk på ”Start aktivering”-knappen inde på den side, som linket i aktiveringsmailen har ført dig til.
Du logger ind med dit private MitID, som du fx bruger til at logge ind på din egen netbank. Det skal du gøre, fordi du skal bekræfte din identitet over for organisationen.
Bemærk, at dine personlige oplysninger og data deles ikke med organisationen, da dit private MitID kun bruges til at bekræfte, at du faktisk er den person, som du udgiver dig for at være.
Du bliver spurgt, om du vil bruge dit private MitID eller et særskilt MitID.
Vælg ”Særskilt MitID”.
Det kan være, at du kun får muligheden for at vælge privat MitID, hvis din organisation kun tillader det. I så fald skal du takke nej til at bruge dit private MitID og kontakte din brugeradministrator. Brugeradministratoren kan give tilladelse til, at du kan oprette et særskilt MitID.
Hvis du ikke ved, hvem der er brugeradministrator i din organisation, kan du finde information herom i aktiveringsmailen.
Hvis du alligevel takker ja til at bruge dit private MitID, skal du følge vejledningen ”Hvis du har valgt at bruge privat MitID, når du agerer digitalt på vegne af din organisation” fra trin 5 og frem.
Du skal oprette et nyt bruger-ID til dit særskilte MitID, som du kun bruger, når du agerer på vegne af din organisation. Det vil sige, at du skal indtaste dette bruger-ID hver gang, du logger ind på selvbetjeninger eller underskriver på vegne af organisation.
Kun relevant, hvis du har fået en aktiveringskode fra din brugeradministrator.
Du skal indtaste en aktiveringskode, hvis din brugeradministrator har oprettet dig med din fødselsdato, og ikke med dit CPR-nummer.
Hvis du bliver bedt om at indtaste en aktiveringskode, men ikke har modtaget en, skal du kontakte din brugeradministrator. Du kan finde information om brugeradministratoren i aktiveringsmailen.
Indtast telefonnummeret på den enhed, som du vil anvende til aktivere din bruger med i MitID Erhverv.
Du modtager valideringskoder og beskeder omkring ændringer i din profil, på det nummer, du indtaster.
Det er en god ide at overveje, om du vil have dit særskilte MitID på din privattelefon eller på en anden telefon end din egen, fx en arbejdstelefon.
Bemærk, hvis du vælger at have dit særskilte MitID i din egen privattelefon, vil du miste biometri, fx fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse.
Indtast den verifikationskode, som du har modtaget på det telefonnummer, du indtastede i trin 7.
Hvis du vælger MitID app som identifikationsmiddel, skal du vælge en af følgende 2 muligheder:
Bemærk, at du ikke længere kan anvende biometri (ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk) ved login eller underskrift, hvis du vælger at bruge MitID app på samme telefon, hvor dit private MitID ligger.
Tryk på ”Start aktivering af MitID app”-knappen.
Fra trin 10 kan du læse, hvordan du aktiverer dig selv om bruger i MitID Erhverv med et særskilt MitID på en anden telefon end privattelefon, fx din arbejdstelefon.
Hvis du vælger særskilt MitID på din private telefon, følg da den vejledning, som bliver vist.
Hvis du skal aktivere MitID kodeviser, kodeoplæser eller chip, følg den vejledning, som du har modtaget sammen med kodeviseren, kodeoplæseren eller chippen.
Download MitID appen på din enhed, hvis du endnu ikke har gjort det. På siden er der også QR-koder, som du kan scanne for at komme til App Store og Google Play.
Siden viser også oplysninger, som du skal indtaste i MitID app i næste trin:
Du må ikke lukke den side, som er vist, selv om du åbner MitID appen i næste trin.
I bunden af siden er der også en QR-kode, som du kan scanne med MitID appen i din telefon.
Trin 11-16 foregår i MitID appen på din telefon, som ikke er din privattelefon, fx din arbejdstelefon.
Åben MitID appen på din telefon og tryk på ”Kom i gang”-knappen. Så kommer du til trinnet ”Vælg, hvordan du vil fortsætte”.
Når du har valgt den valgmulighed, skal du trykke på ”Næste”-knappen. Så kommer du til det trin, hvor du indtaster bruger-ID og aktiveringskode.
Du skal indtaste:
Når du har indtastet begge dele, bliver ”Næste”-knappen aktivereret, som du skal trykke på.
Du bliver ført til trinnet ”Indtast midlertidig PIN-kode fra SMS”.
Når du har trykt på ”Næste”-knappen i det forrige trin, bliver der sendt en midlertidig pinkode til dit telefonnummer.
Indtast den midlertidige pinkode, som du har fået fra SMS.
Når du har indtastet, kommer du til trinnet ”Vælg din personlige PIN-kode” og trykker på ”Næste”-knappen.
Du vælger nu den PIN-kode, du vil logge ind med. Koden skal være 6 cifre.
Når du har indtastet din PIN-kode, skal du gentage den.
Du kan også vælge at slå biometri, fx fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse, til, hvis dit særskilte MitID ligger i din MitID app på dit særskilte identifikationsmiddel, såsom din arbejdstelefon.
Der vil blive sendt en sms til din telefon, som oplyser, at din MitID app er aktiveret.
Du kommer til trinnet ”Acceptér notifikationer”.
Du skal trykke på ”Indstil notifikationer”-knappen. Så åbner et ny vindue, hvor du kan tillade notifikationer.
Luk MitID appen og vend tilbage til den computer, tablet eller telefon, hvor du startede aktiveringen.
Tryk på ”Afslut aktivering” for at modtage en kvittering til din e-mailadresse.