Du har ikke adgang til selvbetjeninger, som du skal bruge

Læs, hvad du gør, hvis du ikke kan få adgang til selvbetjeninger på vegne af din organisation, fx SKAT, NemRefusion eller Digital Post.

Denne side er relevant for:

Dig, der bruger MitID Erhverv

Du har ikke adgang til den selvbetjening, som du på vegne af din organisation har behov for at komme ind og udføre bestemte opgaver på. Du mangler fx adgang til at:

  • indberette moms
  • anmode om refusion på NemRefusion
  • læse din organisations Digital Post.

Hvis du ikke har adgang til en selvbetjening, som du på vegne af din organisation har behov for logge ind på, ikke fået den korrekte rettighed i MitID Erhverv og i de selvbetjeninger, som du skal have adgang til.

I MitID Erhverv kan du få adgang til mange af selvbetjeningerne.

Men du kan fx ikke få adgang i MitID Erhverv, hvis du har brug for adgang til:

  • din organisations Digital Post (husk anchor)
  • indberette moms mv. på skat.dk. (husk anchor)

Tryk på linkene ovenfor for at læse, hvad du skal gøre, hvis du skal have adgang til Digital Post eller skat.dk.

Sådan får du i MitID Erhverv adgang til selvbetjeninger i MitID Erhverv

For at få adgang til de fleste selvbetjeninger skal du som udgangspunkt kontakte rettighedsadministratoren i din organisation.

Hvis du ikke ved, hvem der er rettighedsadministrator i din organisation, så kontakt MitID Erhverv support og få det oplyst.

MitID Erhverv Support

Du kan også vælge at anmode om rettigheder i MitID Erhverv. Så får din rettighedsadministrator en notifikation, der oplyser, at du har brug for rettighederne. Bemærk, at der er nogle organisationer, der ikke bruger denne funktion. Undersøg internt, inden du anmoder om rettigheder i MitID Erhverv.

Sådan anmoder du om rettigheder trin for trin i MitID Erhverv

Når du logger ind, vil du blive vist din egen profil.

Menuen ”Rettigheder” ligger under menuen ”Identifikationsmidler”.

Over overskriften ”Grupper af rettigheder” finder du knappen ”Søg om rettigheder”. Du vil også kunne finde allerede eksisterende rettigheder tilknyttet din profil i MitID Erhverv.

Vinduet ”Tilføj rettigheder” åbner.

For at finde rettigheder, som du gerne vil anmode om, skal du først finde de kategorier, som rettighederne tilhører. Det kan du gøre på 2 forskellige måder:

  • Indtast søgeord i søgefeltet under overskriften ”Søg efter rettighed”.
  • Find kategorier, som rettigheden tilhører, i listen neden for søgefeltet.

Fold de kategorier, som rettighederne tilhører, ud, og sæt flueben i boksen ved siden af navnet på de rettigheder, som du vil anmode om.

Når du har valgt alle de rettigheder, som du vil anmode om, skal du trykke på knappen ”Næste”.

Vinduet ”Begrundelse (frivillig)” åbner.

Du kan vælge at udfylde din begrundelse for, hvorfor du skal have den eller de rettigheder. Begrundelsen vil være synlig for organisationens rettigheds- og brugeradministrator, som skal godkende din anmodning om rettigheder.

Når du har tilføjet en begrundelse, skal du trykke på knappen ”Næste”.

Hvis du ikke vælger at tilføje en begrundelse, skal du ligeledes trykke på knappen ”Næste”.

Vinduet ”Opsummering” åbner.

Du kan se de rettigheder, du har valgt. Tjek, om alle rettigheder fremgår.

Hvis du har valgt at tilføje en begrundelse for, at hvorfor du skal have rettighederne, kan du også se den.

Så trykker du på knappen ”Indsend”.

Du kommer tilbage til din profil og teksten ”Ansøgning om rettigheder indsendt” fremgår. Rettighedsadministrator i din organisation får en notifikation i MitID Erhverv.

Du bliver kontaktet af rettighedsadministrator i din organisation, når rettighedsadministrator har behandler din anmodning om rettigheder.

Sådan får du adgang til din organisations Digital Post

Hvis du ikke har adgang til din organisations Digital Post, skal du anmode om adgang hos din organisations rettighedsadministrator for Digital Post. Følg denne vejledning:

Rettighedsportal for Digital Post: Medarbejderanmodning

Sådan får du adgang til TastSelv på skat.dk på vegne af din organisation

Hvis du skal have adgang til TastSelv på skat.dk på vegne af din organisation, skal du kontakte din organisations TastSelv Erhverv-administrator.

Du kan finde vejledninger om TastSelv erhverv her:

Skat.dk: Hjælp til TastSelv Erhverv

Hvis du endnu ikke er oprettet som bruger i MitID Erhverv

Hvis du endnu ikke er bruger i MitID Erhverv, skal du først og fremmest blive oprettet og aktivere dig som bruger i MitID Erhverv for at få adgang eller ret til at udføre en opgave i en selvbetjening. For at blive oprettet som bruger, skal du enten:

  • anmode om at blive oprettet som bruger i MitID Erhverv
  • kontakte din brugeradministrator.

Du kan læse mere om, hvordan du anmoder om at blive oprettet som bruger i MitID Erhverv, her:

Anmod om at blive oprettet som bruger i MitID Erhverv (link mangler)

Når du er blevet bruger i MitID Erhverv, skal du kontakte din rettighedsadministrator. Administratoren kan give dig adgang til selvbetjeninger.

Ved du ikke, hvem der er administrator i din organisation, så kontakt MitID Erhverv support og få det oplyst:

MitID Erhverv Support