Opret eller slet en brugergruppe som organisationsadministrator

Du kan som organisationsadministrator finde vejledning til, hvordan du opretter eller sletter en brugergruppe.

Denne side er relevant for:

Organisationsadministrator

Hvis du ikke ved, hvilken rolle du har i MitID Erhverv, kan du logge ind på MitID Erhverv og se din egen profil. Rollerne ligger under ”Stamdata” i din profil.

MitID Erhverv: Login

Hvis du ikke er organisationsadministrator i MitID Erhverv, og ønsker at en ny brugergruppe bliver oprettet, kontakt da organisationsadministratoren i din organisation. Hvis du ikke ved, hvem organisationsadministratoren i din organisation er, kontakt da MitID Erhverv Support for at få navnet på administratoren oplyst:

Kontakt

Opret en brugergruppe

Sådan finder du ”Brugergrupper”: Menu > Brugergrupper.

Hvis du har 9 eller flere brugergrupper, ligger ”Opret ny brugergruppe”-knappen før listen over brugergrupper.

Hvis du har 8 brugergrupper eller færre, ligger ”Opret ny brugergruppe”-knappen lige efter den sidste brugergruppe.

”Opret gruppe”-vinduet kommer frem, og menuen ”Information” er udfoldet.

Du skal navngive brugergruppen. Det er obligatorisk. Husk at give et sigende navn, så I kan kende forskel på forskellige brugergrupper.

”Beskrivelse”-feltet er et frivilligt felt, hvor I kan beskrive brugergruppen.

En rettighed i MitID Erhverv er en adgang eller ret til at udføre bestemte opgaver i en selvbetjening, fx NemRefusion, SKAT eller ATP.

Det er frivilligt at tildele rettigheder under oprettelsen. Du kan også vælge at tildele rettigheder senere. For at tildele rettigheder skal du udføre følgende 4 trin:

  1. Tryk på ”Tilføj rettigheder”-knappen. ”Tildel rettigheder”-vinduet åbner.
  2. Fremsøg de ønskede rettigheder ved at indtaste søgeord i søgefeltet, eller folde kategorierne ud.
  3. Sæt flueben i boksen ved navnet på den rettighed, som du ønsker at tilføje. Du kan sætte flueben på flere rettigheder.
  4. Tryk på ”Tildel rettigheder”-knappen.

Felterne ”SE-nummer” og ”P-nummer” er frivillige til at udfylde.

Hvis brugergruppen kun skal gælde for et bestemt SE-nummer eller P-nummer, skal du vælge, hvilket SE-nummer eller P-nummer, brugergruppen skal gælde for.

Afslut med at trykke på knappen "Opret brugergruppe". Du får en notifikation, når brugergruppen er oprettet.

Slet en brugergruppe

Sådan finder du ”Brugergruppe”: Menu > Brugergrupper.

Klik på navnet på den brugergruppe, du ønsker at slette, i oversigten over brugergrupper i jeres organisation.

Bemærk, at du kun kan slette brugergrupper, som er markeret som ”Brugerdefineret”. Du kan ikke slette systemoprettede brugergrupper.

Brugergruppens oplysninger bliver foldet ud.

For at slette brugergruppen skal du trykke på "Fjern brugergruppe"-knappen nederst på siden.

”Bekræft sletning”-vinduet kommer frem.

”Ok”-knappen ligger nederst i vinduet.

Bekræftelse på, at gruppen er fjernet, bliver synlig.

Andre relevante emner