Du kan som organisationsadministrator finde vejledninger til at ændre indstillingerne om, hvordan brugere skal logge ind eller underskrive på vegne af organisationen.
Denne side er relevant for:
Organisationsadministrator
Alle brugere skal have et identifikationsmiddel fx en MitID app for at bekræfte deres identitet, når de logger ind eller underskriver digitalt på vegne af organisationen.
Det er en organisationsadministrator, der beslutter, hvilke identifikationsmidler organisationen tillader at bruge, når brugere i din organisation logger ind eller underskriver på vegne af organisationen.
Rettighedsadministratorer og brugeradministratorer kan kun se indstillingerne.
Sådan finder du "Indstillinger": Menu > Indstillinger.
Indstillingerne for identifikationsmidler foldes ud.
Et privat MitID er det MitID, som brugerne anvender, når de som privatpersoner fx skal logge ind på borger.dk eller Skat.
Du skal beslutte om brugerne i organisationen skal kunne logge ind og signere med deres private MitID på vegne af organisationen. Brugerens private data er helt adskilt fra organisationens.
Læs mere om privat MitID:
Et særskilt MitID er et MitID, der kun bruges i erhvervssammenhæng. Det er et nyt MitID, som jeres brugere kun anvender, når de agerer digitalt på vegne af jeres organisation. Det betyder, at brugerne får et nyt MitID bruger-ID. Det skal de indtaste, når de logger ind eller underskriver på vegne af organisationen.
Brug af særskilt MitID til erhvervsbrug skal altid være tilladt i alle organisationer. Det betyder, at du ikke behøver at tage stilling til brugen af særskilt MitID. I stedet skal du vælge, hvilke MitID identifikationsmidler, som din organisation tilbyder:
Når du har valgt, hvilke MitID identifikationsmidler, du vil tilbyde dine brugere, skal du beslutte, om brugerne må anvende disse til at logge ind på vegne af andre organisationer.
Læs mere om særskilt MitID:
En bruger med et særskilt MitID kan benytte samme MitID bruger-ID og identifikationsmiddel i to eller flere organisationer, hvis alle organisationer tillader det. Det kaldes et delt identifikationsmiddel.
Her skal du tage stilling til, om brugere må logge ind med et særskilt MitID identifikationsmiddel, som er udstedt af en anden organisation.
Organisationernes data er altid adskilt.
Bemærk, at du allerede under ”Særskilt MitID til erhvervsbrug” har taget stilling til, om brugerne kan anvende identifikationsmidler udstedet af din organisation, når de skal agere på vegne af en anden organisation.
Lokale identifikationsmidler er din organisations egne identifikationsmidler, som brugerne i din organisation anvender til at logge ind på egne systemer i organisationen.
Lokale identifikationsmidler vises kun, hvis jeres organisation er oprettet som Lokal IdP:
Du kan vælge, om din organisation tillader, at brugerne i din organisation anvender organisationens egne identifikationsmidler i stedet for MitID identifikationsmidler, når brugerne logger ind på og underskriver i selvbetjeninger på vegne af organisationen.
Som administrator kan du få vejledninger til følgende inden for organisationens indstillinger i MitID Erhverv.
Redigér organisationens indstillinger i MitID Erhverv
Ændr, hvordan din organisation modtager fakturer fra MitID Erhverv
Justér indstillinger for, hvordan jeres nye brugere skal oprettes i MitID Erhverv
Som administrator kan du også vejledninger til følgende emner.