Når kirsebærtræerne blomstrer

Forfatterbiografi
Forfatter Nis Petersen
Født
  • 1897-01-22
  • Vamdrup
Død
  • 1943-03-09
TOC
Vers
  1. Når kirsebærtræerne blomstrer
  2. Når kirsebærtræerne blomstrer
  3. Kirsebærtræernes trolddom
  4. Og jeg, der gik ud at søge
Når kirsebærtræerne blomstrer
— det gør de i denne stund —
er det, som jorden rækker
himlen sin blomstermund.

Når kirsebærtræerne blomstrer
— det gør de i denne nat —
er det som lys, der brænder
over en bortgemt skat.

Kirsebærtræernes trolddom
hvisker bag hver en hæk
— den samme lysende sladder,
der går i en rislende bæk.

Og jeg, der gik ud at søge
efter en bortgemt skat,
glemmer de lys, der brænder,
for sladderen i en nat.