Opret, anmod om og administrér erhvervsfuldmagter og fuldmagter i Digital Fuldmagt

Du kan finde vejledninger til, hvordan din organisation kan oprette, anmode om og administrerer fuldmagter, så en anden organisation kan agere digitalt på vegne af jeres organisation.

Med en erhvervsfuldmagt eller en fuldmagt i Digital Fuldmagt kan din organisation give eller anmode om en fuldmagt. Du kan fx give en anden organisation en fuldmagt til at kunne agere digitalt på vegne af jeres organisation. Det er fx relevant, når din organisations revisor skal stå for at anmode om refusion i NemRefusion på vegne af jeres organisation.

Denne side er relevant for:

  • Organisationsadministratorer eller ledelsesrepræsentanter i organisationen

Erhvervsfuldmagter i MitID Erhverv eller fuldmagter i Digital Fuldmagt?

Nogle organisationer skal oprette erhvervsfuldmagter i MitID Erhverv, mens andre skal oprette en i Digital Fuldmagt. Det afhænger af, hvordan du agerer digitalt på vegne af din organisation med MitID.

Erhvervsfuldmagter i MitID Erhverv

Hvis din organisation er tilsluttet MitID Erhverv, skal du som organisationsadministrator oprette erhvervsfuldmagter i MitID Erhverv.

Din organisation er tilsluttet MitID Erhverv, hvis din organisation har flere, der agerer digitalt på vegne af organisationen.

Skal I oprette og bruge erhvervsfuldmagter, kan I læse mere i følgende 2 vejledninger:

Sådan opretter du erhvervsfuldmagter i MitID Erhverv (pdf)

Begynd at bruge den erhvervsfuldmagt, som din organisation har modtaget, i MitID Erhverv (pdf)

Fuldmagter i Digital Fuldmagt

Hvis du kan sige ja til de 4 forhold nedenfor, skal du bruge Digital Fuldmagt til at give eller anmode om en fuldmagt:

  • Du er ledelsesrepræsentant eller foreningsrepræsentant i din organisation
  • Du bruger privat MitID, som du fx bruger til at logge ind på egen netbank, også når du agerer digitalt på vegne af din organisation
  • Du har automatisk fået muligheden for at agere digitalt på vegne af organisationen uden aktivt at skulle tilslutte dig MitID Erhverv.
  • Når du har godkendt login til fx en selvbetjening med MitID app, kodeviser, kodeoplæser eller chip, bliver du spurgt, om du vil logge ind som ledelsesrepræsentant eller privatperson. Du vælger at logge ind som ledelsesrepræsentant, når du agerer på vegne af din organisation.

Skal du oprette eller modtage erhvervsfuldmagter i Digital Fuldmagt, kan du læse mere i følgende 4 vejledninger:

Anmod om Digital Fuldmagt (pdf)

Opret Digital Fuldmagt (pdf)

Godkend eller afvis Digital Fuldmagt (pdf)

Slet Digital Fuldmagt, som din organisation allerede har givet MANGLER PDF (pdf)

Andre relevante emner